Prag Quadrenniale 2015: Polens “Post-Apocalypsis” er scenografi i panden.

”Scenografi er en måde at tænke på” siger den kunstneriske leder af den internationale scenografiudstilling i Prag 2015, Sodja Lotka.

Prague Quadrenniale (PQ) er dog først og fremmest en måde at se verden på. Med et overflødighedshorn af scenografi, performance, artist talks og workshops, præsenterer PQ os for et kig ind i mere end 60 landes scenografiske verdner.

Udstillingsstandene på PQ viser ikke blot scenografi, men udfordrer også publikums egen evne til at forestille sig rummet og verden. Der er nøgne rum med høretelefoner, hvor lyden bliver til scenografi for publikums eget indre blik og der er rum, som viser en fysisk gestaltning af verden.

Den scenografiske præsentation er paradoksalt nok mere fremherskende i de nøgne rum, end i rum, hvor rækker af scenografiske arbejder fylder væggene. Således deler udstillingens sig i to dele. Der er stande, der med sit udstillingsgreb inddrager publikum, hvor rum og oplevelse udgør en total enhed. Og der stande, som adskiller scenografi og publikum.

Scenografi som manipulation

Den ultimative repræsentant for den publikumsinddragende totaloplevelse, og som også vandt PQs største pris, ”The Golden Triga”, var “Unified Estonia”, skabt af teatergruppen ”NO99” fra Estland. Konceptet har favnet det politiske aspekt af PQs udstillingstema ”shared spaces” med en stand, der udgør et luksuriøst partikontor. I og med at kontoret er opført i Prag, udgør standen form for performativ franchise i tilgift. ”Unified Estonia” iscenesætter publikum, rum og medier.  Med en 40 dages valgkampagne, der kulminerede i en valgfest, dannede medier, byrum og en stor sportshal tilsammen, et gennemført totalteater, der satte virkelighedens valgpropaganda og scenografiens manipulative kraft i relief. Scenografien tager greb  på virkeligheden med metoder af Riefenstahl’ske dimensioner og med associationer til Hitlers propagandafilm.

Scenografien i panden

Scenografi findes ikke kun den visuelle fysiske manifestation, men også i audiovisualiteten. At scenografi i lige så høj grad sker inde i publikums hoveder, blev evident med Polens udstillingskoncept, der vandt prisen for det bedste lyddesign. Med udstillingen, Post-Apocalypsis, har det polske kunstnerteam skabt en degenereret skov af nøgne stammer, der holdes fast af den rustne stål, som gennemborer dem. Stammerne har små interaktive mikrofoner, som publikum kan trykke panderne imod og mærke den transformerede lydeffekt af vejrdata fra Chernobyl eller Fukushima, igennem.

Kafka og dekadence

PQs ambition har været at knytte Prags historiske arkitektur til de scenografiske udstillingskoncepter. Her var Ruslands elevudstilling i Kafkas hus på den Gamle Bys Plads, de mest litterære i sin tilgang, ved at tolke Kafkas ”Forvandlingen” med kostumetegninger af karaktererne i fangedragter og en scenografisk model af et rum fyldt med spindelvæv, kakerlakker og en fugl i bur. Men en egentlig visuel inddragelse af bygningens kvalitet, var der dog ikke taget stilling til. Det gjorde sig til gengæld gældende ved den norske præsentation, hvor det norske flag, draperer den barokke trappe i Clam-Gallas-Palac-bygningen og deformerede skeletter med dukkehoveder og tomme vodkaflasker i de knoglede hænder hænger i dets slæb og danner en sælsom kontrast og forbindelse til det dekadente interiør.

Scenografi som vindue til verden

Juryen, der  i år blandt andet bestod af Kirsten Delholm, valgte at give Kina en guldmedalje for performancedesignet i deres udstillingskoncept ”Fog or not Fog”. Kinas kurator Xinglin Liu, inddrog vejrtemaet, ved at placere et tv i hjørnet som samlingspunktet for det rum vi deler, når vi er beskuere af vejrudsigten i tv’et såvel som fra vinduet. Ligeså gestaltes teateret som et vindue, hvorigennem vi ser verden.

Kend dig selv med andre øjne!

Den danske stand tilhører et af kvadriennalens mere usynlige eksempler, hvad scenografi angår. Her er publikum selv det scenografiske udtryk, der forandrer bybilledet. Med konceptet med ”Med andre øjne” giver teatergruppen, ”Global Stories” os nye øjne at opleve verden med, ved at sminke os om til en anden etnicitet og/eller et andet køn. Efter transformationen bliver publikum opfordret til at gå ud i gadebilledet og opleve, hvad det vil sige at være en anden i det byrum vi deler. Teksten bliver det oplevede, der dokumenteres efterfølgende i interviews som udstillingens besøgende kan lytte til. Den danske stand var velbesøgt, men trods sit inddragende og favnende koncept, fandt juryen ingen priser til den danske stand.

”Med andre øjne” knytter scenografien til publikums egen evne til at se og agere i rummet. Samtidig fungerer selve standens design på interaktiv vis og formidler globaliseringen som et uundgåeligt faktum. De besøgende kan prøve parykker og briller. Brillerne hænger i snore sammen med små spejle og udgør i sig selv et hav af referencer fra antikken til i dag: fra Sokrates ”kend dig selv” og de kristne mystikere, der ser øjet som sjælens spejl, til Lewis Carrolls bind af Alice i eventyrland ”Bag spejlet” og Villy Sørensens ”En Glashistorie”. Scenografen Julie Forchhammers intention har dog været at skabe et realistisk miljø, der gør udstillingen til en dokumentation af virkeligheden, snarere end et eventyr. Udstillingen giver publikum mulighed for at opleve og mærke problematiske realiteter omkring køn og etnicitet på egen krop, frem for at træde ind i et eventyr.

Det fælles rum som nøglen til scenografien

”Shared Spaces” har på engang udgjort det samlende tema og nøglen til at orientere sig på kvadriennalen. Langt de fleste stande har formået i en eller anden grad at konceptualisere deres udstillingsstand, hvilket bringer scenografi nærmere billedkunsten og viser dens favnende tværfaglighed.

PQ varer kun 10 dage. Sammenlignet med kunstbiennalen i Venedig er det kort tid for en så omfattende begivenhed. PQ bærer desværre også præg af et sparsom budget. De enkelte lande har ikke alle haft lige vilkår i finansieringen af deres stande. Til trods for dette er den kunstneriske kvalitet generel høj og man kan håbe på, at verdens kunst- og kulturstøtter får øjnene op for scenografiens betydning, ikke blot i kunsten, men også i den hverdag, der omgiver os og ikke mindst manipulerer med os.

Hvis ikke du nåede til Prag inden den 28. Juni, hvor PQ sluttede, så er scenografien altid tilgængelig for dit indre blik eller i billedgalleriet med udpluk fra udstillingen her!

Sceno.dk’s skribent var inviteret med til Prag af forbundet af Danske Scenografer. Under tagget ”Prague Quadriennial” kan du finde flere indslag fra den danske udstillingsstand.

Fakta: Prague Quadriennial (PQ) er en international udstilling af scenografi, som har fundet sted hvert fjerde år siden 1967. PQ 2015 er den 14. gang. Udstillingen varer ti dage og har indtil i år fundet sted på én location. Men i år har arrangørerne valgt at ligge udstillingen i en række historiske bygninger i Prags gamle bydel. Udstillingen har involveret mere end 1000 kunstnere, der repræsenterer mere end 60 lande og 600 begivenheder, som inkluderer alt fra artist-talks, workshops og performances. Det overordnede kurateringstema, har været ”Shared Spaces” med valgfrie undertitler, ”Music”, ”Weather” og ”Politics”, som frit kunne fortolkes af de enkelte landes kuratorer.

Læs mere om PQ på http://www.pq.cz/en/

Læs mere om det danske udstillingskoncept: http://medandreøjne.com/

Læs mere om vinderkonceptet Unified Estonia på http://www.no99.ee/productions/no75-unified-estonia-assembly