Tag-arkiv: Shakespeare

sceno.dk kridter banen op

sceno.dk kridter banen op

Det er ved at være tid til, at sceno.dk kridter banen op og mærker og sanser, hvad scenografien byder på i den kommende sæson.

En ny sæson er så småt gået i gang, og under nye betingelser for scenografi.

Det kgl Teaters scenografiske værksteder drejede denne sommer nøglen om. Hvad det kommer til at betyde for scenekunsten, kan man som publikum kun gisne om. Men ét er i hvert fald sikkert; ”scenografer, der leverer scenografi til Danmarks Nationalscene, skal i kommende sæsoner, vænne sig til en anden skabelsesproces, en proces, der er mindre fleksibel og i mindre kontakt med produktionsværkstederne.” I bedste fald vil ånden og håndværket fra de scenografiske værksteder indgå i nye sammenhænge og komme andre scener til gode. I værste fald spredes den for alle vinde og 250 års ekspertise og håndværkertradition går tabt. Læs mere om lukningen af de scenografiske værksteder.

Det er ikke kun de scenografiske værksteder, der må afgå ved døden, også teaterredaktioner ved førende dagblade bliver nedlagt, idet anmeldermastodonter, som Henrik Lyding og Monna Dithmer nu må stille sig tilfreds med en tilværelse som freelancere. Til gengæld præsenterer sæsonen et hav af scenekunstneriske oplevelser, der giver skribenter rig lejlighed til at skrive spændende anmeldelser af scenografi.

Det er nu engang sceno.dk holdning, at ord kan øge værdien af scenekunstens billeder. Og hvis scenografien ikke skal forsvinde ud i glemslens mørke kroge som kun en udvalgt lille skare kender eksistensen af, er det vigtigere end nogensinde, at scenekunsten bliver fortalt.

Indtil nu er sceno.dk udelukkende blevet honoreret med billetter til scenekunstneriske oplevelser. Det er i sig selv værdifuldt. Men vi lever i en verden, hvor tid er penge -og at se, tænke og skrive om scenografi, tager tid. Derfor opfordres læsere nu til at støtte sceno.dk ved at donere et frivilligt beløb via mobilePay 28348407. Hvis du kan lide, hvad du læser og gerne vil læse mere om scenografi i fremtiden, så har du nu mulighed for at støtte et formål, der giver værdi, ikke blot for scenekunsten og scenografer, men også for publikum.

Sceno.dk skrev sin første anmeldelse i juni 2014 og siden er det blevet til over et halvt hundrede anmeldelser, interviews og artikler om scenografi. (Gå selv på opdagelse i tag-clouden til højre på siden!)

Sceno.dk ser frem til at opleve en masse sanse –og tankevækkende scenografi i den kommende sæson. I blandt forestillinger, som vækker sceno.dks særlige interesse er Cristians Lollikes ”Living dead” med scenografi af Marie Rosendahl Chemnitz, der er Teater Sort/Hvids åbningsforestilling i de nye lokaler i Kødbyen.

Starten af 2017 står i klassikernes tegn og omfatter bl. a. ”Et Vintereventyr” med scenografi af Maja Ravn og instruktion af Kathrine Wiedemann og 3xBeckett instrueret af sværvægteren Morten Grundwald. På Betty Nansen, hvor ledelsen er overtaget af Vibeke Windeløv, kommer ”Sort Vand” med scenografi af stjernetalentet Christian Albrechtesen. Og så skal Får302s jubilæumsforestilling til foråret ”ET hus på sand og håb” med Lisbeth Burians Scenografi helt klart opleves. Vi ses!

FacebookTwitterLinkedInPinterestGoogle+EmailDelicious

Romeo og Julie – Et kærlighedsoprør i en polstret celle

Tæppet går og der rejser sig en monumental hudfarvet polstret væg. På forscenen sidder de to familier bænket på klaverstole med front mod publikum. Scenen er sat og hadets kim, imellem de to familier, Montagues og Capulet, er plantet med en sproglig uenighed om, hvor trykket på stavelsen skal ligge i Shakespeares eget blankvers. Der er et flygel i dameside og et opretstående klaver i kongeside, det ene er ude af stemning og det andet forsøger at fange kærlighedens toner.

Det handler om kærlighed, eller billedet på den ideelle kærlighed. Steffen Aafings scenografi har favnet kærlighedens vilkår i vores egen tid. En gigantisk polstret væg, der udgør alt fra klatremur og elskovsleje til Veronas stjernehimmel er samtidig en slags gummicelle, der af-romantiserer Romeo og Julies kærlighedsdrama. Et greb der kan ses som en gestaltning af, at kærlighedens potentielle gerningsmænd lever i en lukket og beskyttet verden, hvor man ikke slår sig, og de sydende romantiske kærlighedsvers fremstår som et desperat råb om at mærke og føle stort. Mens Romeo spørger: ”Er der en verden udenfor Verona?”, er kærligheden er en naiv utopi.

Julie er dydigt klædt i high school uniform i en rustfarvet nederdel, der når til midt på læggen, cremefarvet bluse og flade sko i Oxfordstil. I komisk kontrast til Julie, står moderen fru Capulet, der er er uengageret smart i sort skindjakke og støvletter. Ammens dueblå konede guvernantelook, har mere tilfælles med Julie og forstærker erotikkens trange kår. Romeo i blomstret skjorte og gyldent slips er som et løfte om guld og grønne skove. Romeos Ven Mercutio sjofler enhver romantisk forestilling i stilfulde sorte bukser, hvid smokingskjorte og smalt slips. Niecen Benvolio er klædt i ferskenfavet herrehabit. Med omvendt fortegn leges der med Shakespeares kønsforvirring. Steffen Aarfings kostumer understreger en af-personificeret og af-sexualiseret kønsløs verden med et par kontrastfulde anakronismer i form af fyrstinden, der til forveksling ligner Queen Elizabeth den 1., og fyrstens slægtning, Paris, er et Eiffeltårn af lange lemmer, en comedia del arte figur helt ”out of tune”.

Ord, kys og kødlighed, drømmer om et inderligt kærlighedsoprør og scenografien lever på alle måder op til det: I vielsesscenen, hvor den kolossale polstrede væg med et bliver dyb ultramarineblå og stjernerne stråler i lysende symmetri. Romeo og Julie hviner som cheerleaders, og man ønsker, de ville skrige vildt og afsindigt. Men her rammer forestillingen lige præcis det postulat som Romeo og Julies Kærlighed er: Den ideelle kærlighed findes ikke og er dømt til at dø. En død, der allestedsnærværende lurer under sin sorte hætte, forklædt som munk, som både vier de unge kærlighedsjægere og blander den dødelige gift, der slår dem ihjel.

Koreografien er, sammen med instruktionen, i sig selv et visuelt mesterstykke: Samtlige spillere er under hele forestillingen til stede som passive tilskuere eller skikkelser, frosset i flugten op af ”muren”, og Romeos replik, ”en mur kan ikke stoppe kærligheden” bliver smertelig paradoksal.

Lysdesigneren Jonas Vest incitere rummet og den polstrede bagvæg forvandler sig i dramatiske, effektfulde og umærkelige skift fra den sarteste varme rosa til mørkegrå og hidsig pink, og en lysstribe i gulvet der virker som rampelys, giver scenerne den sporadiske dysterhed.

Bag forestillingens facon, der i sig selv gør kærligheden til en farce, er den polstrede mur et varsel om at befri kærligheden fra dens celleagtige tilværelse, hvor fyrsten sidder vagt, som en anden Sankt Peter i det høje, og undgå døden som stående søjler ”i skæret af månens blege pande”.

 

Romeo og Julie af Wiliam Shakespeare

Oversat Af Niels Brunse

(bearbejdet af Elisa Kragerup og Louise W. Hassing)

Sted: Skuespilhuset

Spilleperiode: 05. nov. – 13. jan. 2015

Scenograf: Steffen Aarfing

Iscenesættelse: Elisa Kragerup

Koreografi: Signe Fabricius

Lyd -og lysdesign: Jonas Vest

Spillere

Danica Curcic
Mikael Birkkjær
Thomas Hwan

Ditte Gråbøl
Helle Fagralid
Jesper Hyldegaard
Peter Christoffersen
Tammi Øst

Henrik Jandorf
Peter Plaugborg
Signe Egholm Olsen
Troels Thorsen

FacebookTwitterLinkedInPinterestGoogle+EmailDelicious