Tag-arkiv: Marianne Nilsson

Old Times – Et hvidt hus i et sort rum

Med Old Times af Harold Pinter, har scenografen Marianne Nilsson foretaget et modigt greb med et kridhvidt hus, der er ligeså meget er en scenografi som en kunstinstallation i det sorte rum på Teatret ved Sorte Hest.

Huset danner et værelse af kridhvide vægge, loft og gulv, hvor en stor klassisk jernseng er placeret midt i.

Nilssons kostumer er et flot forvirrende miks af noget gammel og nyt, med en både uhæmmet og sirlig sammensætning af mønstre og farver, der fik mig til at tænke på den britiske modedesigner Vivienne Westwood.

Alle forsøg på at teatralisere lyset er bevidst undgået og hele scenen belyses frontalt af et kraftigt lampepanel, der gør spillerne nærmest konturløse. Alt i stykket får lige meget værdi. Lysparameterets dramaturgi er dog skåret nærmest aristotelesk ind til benet, hvor en forstyrrende flimren markerer start og slut og en kulmination i lysstyrke i midten af stykket.

Huset er en flot metafor, der kan gestalte næsten hvad som helst. Dog kræver det minimalistiske scenerum en spillestil, som matcher den scenografiske abstraktion. Det klassiske kammerspil forbliver indvendigt, uden at berøre mig med nogen markant eller dramatisk stemning.

 

Old Times

Spilleested: Teatret ved Sorte hest
Spille periode: 12. sept. – 25. okt. 2014
Man-fre kl 20, lør kl 17

SCENOGRAFI
Marianne Nilsson

MEDVIRKENDE
Beate Bille, Sarah Boberg & Michael Moritzen

TEKST
Harold Pinter

ISCENESÆTTELSE
Maria Walbom Vinterberg

FacebookTwitterLinkedInPinterestGoogle+EmailDelicious

Sæsonen ruller på Sceno

 

Efter at bloggen har ligget stille hen over sommeren er det nu tid til atter at få gang i Sceno.

På lørdag skal jeg se Directors Cut af Nymphomaniac og jeg vil tage de scenografiske briller på, for hvad betyder de sceniske rum, hvordan afspejles de eksistentielle temaer, karakter og emotion i filmens visualitet? Danske Simone Grau, der er scenograf på flere af Lars von Triers film, står også for scenografien denne gang og Alexander Scherer er production designer.

Teatersæsonen ruller igen og der er en masse spændende forestillinger på tapetet som jeg ser frem til at se og skrive om. Jeg vil lægge ud med de små scener og håber at se Harold Pinter stykket, Old Days på Sorte Hest med Marianne Nilssons scenografi. Dernæst Sympati for Djævlen på Får302 i Nikolaj Traps Scenografi og Sonja Leas lysdesign. Også 1984 på Betty Nansen tror jeg bliver interessant med scenografi af Kim Witzel. Et mobilt Dukkehjem opført af Fix & Foxy på Sydhavn teater med Siggi Oli Palmasons scenografi ville jeg også gerne nå at se. Og så skal jeg se Impossible på Husets Teater til november med Edward Lloyd Pierces Scenografi. Lloyd Pierce har her været både co.producent, medinstruktør og scenograf på forestillingen og det bliver spændende at se, hvilken forskel det gør når scenografen udfylder andre roller end den scenografiske. Og så skal jeg helt sikkert en tur på det Kongelige Teater, men hvad det skal være har jeg ikke besluttet, Maja Ravn er scenograf på Holbergstykket, Erasmus Montana, og årets reumertvinder, Palle Steen Christensen, er scenograf på Hedda Gabler i Det røde rum. Der tegner sig et super scenografisk efterår.

FacebookTwitterLinkedInPinterestGoogle+EmailDelicious