Tag-arkiv: Livingstones kabinet

The Einstein of sex forgår i lange scener og scenografisk koreografi

The Einstein of sex er den tredje forestilling af Livingstones Kabinet jeg ser. Jeg var begejstret for Julie Forchhammers scenografi i både Forsamlingen, med en stiliseret  50’er retroramme, og jeg var forført af Klip, der med en collageagtig æstetik, skabte en nærmest Monty Pytonsk forestilling.

The Einstein of sex lever med sin titel, på sin vis op til en Einsteinsk forelæsning. Men til trods for at forestillingen er pakket ind i dygtige musikalske indslag, kræves det, at man er mere indstillet på at gå i auditoriet frem for teatret.

Sex lokker, men bortset fra scenografen og den nyudklækkede sexterapeut, Dorte Holbæks draperede bagtæppe, er der intet sexet over denne forestilling.

Borde, stole og reoler triller alle på hjul og de medvirkende er meget glade for at køre rundt med dem, med det resultat, at scenografiens koreografi bliver både trættende og klichefuld. De fire borde visualiserer sammen med reolerne, professoratets kontor, et bibliotek, et auditorium og sikkert også andre locations. Men ligesom reolernes hyldeopdeling og et par fede leksikons rundt omkring, hverken giver funktionel eller æstetisk mening, synes det også ligegyldigt, hvor vi befinder os.

Det draperede bagtæppe giver trediverberlinske natklubassociationer og åbner op for en fortælling i sig selv med interessante lyssætninger, men den fortælling bliver ikke fuldt op -og bagtæppet bliver mere en dekorativ instans, end en egentlig scenografisk fortælling.

I kostumedesignet er der leget med nuancerne fra et gammelt brunligt farveretoucheret fotografi, hvilket giver god mening i en scene, hvor historiske homofobiske uhyrligheder remses op som videnskabelige sandheder. Her er træder forestillingens mulige præmis frem; ”hvor håbløs gammeldags er ikke homofobi!”

Intentionen er sympatisk, men trods spillernes musikalske, koreografiske dygtighed og den scenografiske professionalisme, kommer forestillingen ikke til sin ret. The Einstein of sex skrider på en knivsæg mellem cabaret, forelæsning og dokumentarisme, men balancegangen lykkes desværre ikke.

At homofobien er komisk, er tydeligt og det slås ind med så store syvtommersøm, at det slet ikke er, hverken sjovt eller øjenåbnende. Absurditeten kunne være pointeret med større styrke, hvis der var blevet muget ud i både scener og scenografisk koreografi, og så havde manglen på sex måske været til at bære.

 

Spillested: Husets Teater

Spilleperiode: 18. april – 6. Maj

Produktion: Livingstones Kabinet
Medvirkende: Pete Livingstone, Pauli Ryberg, Ole Håndsbæk Christensen, Brian Grønbæk, Bent Jacobsen, Amia Miang
Instruktion: Nina Kareis
Komponist: Pete Livingstone
Scenografi: Dorte Holbek
Koreografi: Adelaide Bentzon
Lyddesign: Erik Christoffersen
Lysdesign: Mads Vegas

KLIP – En kakofonisk forening

 

Klip, der oprindeligt blev opsat på Bådteatret i 2012, er et  udstyrsstykke af fragmenterede absurditeter udført på slap line, som genopsættes i anledning af CPH Stage på Københavns Musikteater. Scenografen, Julie Forchhammer binder den visuelle stil i Livingstones Kabinet, sammen med sin særlige tidløse og fin-rustikke æstetik, som det også er set i ensemblets forestilling Forsamlingen.

I Klip får den ligeledes fuld skrue i inciterende forening med en monty-python-agtig-collageæstetik. Scenografien highlighter titlen på stykket ved at sætte et stort ridset filmlærred op, indrammet af mørkerøde velourgardiner, alt sammen med referencer til det forgangne biografteater. Det ene sprøde billede efter det andet sammenklipper forestillingen med de fire performere i klassiske brugte jakkesæt.

Flugtvejskiltet på endevæggen til højre, er en scenografisk detalje, der fanger øjet sammen med gamle filmstudiespots på hjul, der tilsammen passer godt ind i biografreferencen. Vendbare kasser med påtrykte ansigter som de fire spillere bevæger sig med, i en exceptionel timet koreografi (Adelaide Bentzon), der giver Monty Pythons TV-Collager kamp til stregen, især kommer ansigtskasserne rigtigt til sin ret i performeren Kristina Ougård Sørensens sprællemandsagtige dans. Husholdningsudstyret, der på et tidspunkt blander sig, i denne ellers så velkomponerede æstetik, er dog mindre charmerende, ligesom kompromiset med keyboards i hver side af scenen heller ikke falder helt ind i stilen.

Afbrudt tale, afbrudte billeder, knaldgul, højrød og dyb turkisblå, en udstoppet kylling, og en skinke, der hejses op og ned fra loftet, er et tilbagevendende element. En rulle med turkise affaldsposer danner på et tidspunkt catwalk for performeren Svend Kristensen, der indleder en scene i rød g-streng. Manden i det store jakkesæt, (Pete Livingstone), synes mindre og mindre og med større og større hoved indtil han, i den visuelle finale, hænger frit svævende i rummet i bar overkrop og danner billede med de øvrige performere i modig ølmaveattitude på den blå baggrund.

At Klip i 2012 blev præmieret af Statens Kunstfonds Film- og Scenekunstudvalg er på mange symptomatisk for en tid, hvor ikke engang det postmoderne begreb giver holdepunkter og det meste opløses i fragtmenter. Så er det godt vi har kunsten og ikke mindst scenekunsten til at forene denne kakofoniske tilstand.

 

KLIK er skabt af Scenekunstensemblet Livingstones Kabinet

Medvirkende

Kristina Ougård Sørensen (Performer)

Pete Livingstone (Performer)

Svend Kristensen (Performer)

Nina Kareis (Performer)

Nina Kareis (Instruktør)

Adelaide Bentzon (Koreograf)

Julie Forchammer (Scenograf)

Samtlige spilletidspunkter

Onsdag d. 18 juni kl. 20.00, Københavns Musikteater

Torsdag d. 19 juni kl. 20.00, Københavns Musikteater

Fredag d. 20 juni kl. 22.00, Københavns Musikteater

Lørdag d. 21 juni kl. 12.00, Københavns Musikteater

Spillested

Københavns Musikteater

Kronprinsensgade 7

1114 København K

www.kobenhavnsmusikteater.dk