Tag-arkiv: Súni Joensen

Den perfekte Ø

Foto: Henrik Grimbäck

På Teater Sort Hvid tager Kunstkollektivet, The Other Eye Of The Tiger (TOETT) os med på en rejse til den anden side af undergangen, hvor Bob More, der har ligget nedfrosset i 3000 år vågner op til forestillingen om det perfekte samfund, et samfund, der starter fra Nul.

Scenografien af Ida Grarup, danner en slags Ø for menneskets forestillinger, hvor træerne både i visuel og konceptuel forstand vokser ind i himmelen. Syntesen mellem lyd, billede og tekst, rammer en til tider meditativ balance, der giver plads til skønhed og refleksion. Hvor eumeniderne synger og Gaia åbner sit skød, hvor styresystemet trænger ind i hele vores væren og syndikatet sætter rammen for det menneskelige fællesskab.

Og publikum inddrages i både fysisk og tekstuel forstand. Vi mærker jorden åbne sig, når rummet bliver en tidsmaskine, der bringer os om på den anden side af apokalypsen. Vi mærker, hvad nye samfundsmodeller byder på når vi inddrages i dialog, frem for blot at få fortalt. Det konceptuelle greb griber ind på alle parametre og eksekveres både som forestilling og som konkret timelig løsning på, hvordan vi som mennesker kan forbinde os til hinanden og ikke blot som publikummer til en forestilling.

Trods måske u-poetiske forskeres bidrag, er Nul i både tekstlig og visuel forstand stærkt poetisk og velafstemt dramaturgi. Instruktøren Henrik Grimbäck, har givet plads til den digteriske monolog, der spejler samtidens menneskelige dilemmaer. Forestillingens præmis synes at være menneskets forestillingsevne og evne til at genskabe sig selv som menneske i nye bevidsthedstilstande, eller som en U-u fugl. Netop i forhold til forestillingsevne, spiller teatret en afgørende rolle, da den med sin abstrakthed, og med sin visuelle og multidisciplinære styrke, kan danne nye veje for vores forestillinger.

Med abstraktionen om Nul gives også katarsis, hvor vores sårs evige akkumulerende sorg spejles. Hvor vores afmagt og arvesynd er fejlen eller den dannelsesproces, der gør os til diamanter stigende mod solen til den sluger os og alt atter begynder ved Nul.

I abstrakt og visuel forstand er forestillingen om Nul den perfekte Ø at starte fra, et laboratorium for erkendelsen. Her er kun os, de tusinde stemmer i dit hoved er differentieret som stjerner i den uendelige galakse og stilheden kan indfinde sig midt i apokalypsen, midt i pandemien og som Fugl Phønix rejser vi os fra asken på den anden side…

Sted Sort/Hvid, Staldgade 26-30, 1699 København V
Tid 11.09.2020 – 03.10.2020 Mandag-fredag kl. 20, lørdag kl. 17
Varighed 1 time og 25 min.

Koncept THE OTHER EYE OF THE TIGER (TOETT)

Medvirkende MORTEN HEE ANDERSEN 

Instruktør HENRIK GRIMBÄCK

Scenograf IDA GRARUP

Lysdesigner SÚNI JOENSEN

Lyddesigner VIKTOR DAHL

Lyddesign-konsulent ASGER KUDAHL

Forestillingsleder MIA-LUISE HEIDE

Dramaturg MIRIAM FRANDSEN

Foto NATASCHA THIARA RYDVALDM

Fotos fra forestillingen HENRIK GRIMBÄCK

(U) LOGISK – Hvid mælk på sorte piedestaler, stjernestøv og en rød støvsuger

 

Vi bliver lukket ind igennem loftslemmen i Teater Får302. Rummet er indhyllet i røg og vi må gå hen over scenen, forbi en person i sort med en sort spand på hovedet, der sidder på en sort piedestal, for at nå hen på publikumspladserne.

Scenen er sat i sort; sort rum med tre sorte piedestaler. Scenen indtages af tre personer; en mand i et strømlinet mørkt jakkesæt, en mand brun fløjlsjakke og grå bukser og en kvinde i en sort og stumpet buksedragt. Lysdesigneren Súni Joensen skulpturerer de tre skikkelser og tegner ansigternes karakteristiske konturer. Og mens røgen fortager sig i det sorte rum, hældes og spilles der hvid mælk, i klare glas, fra klassiske mælkekartoner. I Får302’s lille scenerum er øjenkontakt svært at undgå og Thomas Lagermands tekst er svær at forstå. Men man skal heller ikke forstå. Regler er ophævet og alligevel minder alting om noget kendt. De tre piedestaler med den hvide mælk i klare glas, bliver centrum for den absurde forestilling om kunsten og dens ophævelse. Dramaet er indlysende og samtidig totalt langt ude som et mash-up af Marcel Duchamp og Andy Warhol. Det er som om rum, indhold og mening konstant ophæver sig selv, kunsten, eller det der bare er. En spand på hovedet er mørket, huset eller den absurde meningsløshed. En meningsløshed, der virker nærmest søvndyssende i det iltfattige varme rum.

Scenografen Josephine Farsø og lysdesigneren har dog formået, pludseligt at vække os op til en drømmende finale af stjernehimmel og guldstjernestøv, en fest, der med et er forbi, hvor varmt guld bliver til koldt sølv og hvidt støv, og desperationen går ud over en knaldrød ramponeret støvsuger i et forgæves forsøg på at rydde op i miseren, som det absolutte klimaks. Mænd bliver nøgne og bytter tøj, den hvide mælk drikkes og hældes på brugte glas og stilles atter på piedestalen. Kvinden der ikke vil være med mere, tager atter spanden på hovedet, rummet indhylles i røg, personerne forlader rummet og et kalejdoskopisk himmelrum omfavner os på hypermodish vis…forestillingen er reddet.

 

(U)LOGISK Et drama af Thomas Lagermand Lundme, er sat i scene af Teater Clap Clap og spiller på Får302 under CPH Stage

Medvirkende

Peder Bille (Performer)

Rasmus Flensborg (Performer)

Kristine Marie Brendstrup (Performer)

Marie Østerskov (Instruktør)

Josephine Farsø (Scenograf)

Súni Joensen (Lysdesigner)

Allan Asp Christensen (Lyddesigner)