Tag-arkiv: Dans

POST NO BILLS – Det sidste oprør

FoFoto: Per Morten Abrahamsen

Foto: Per Morten Abrahamsen

En forladt industrihal på den gamle Carlsberggrund danner den scenografiske ramme for POST NO BILLS, der er Kitt Johnsons seneste soloforestilling. POST NO BILLS åbner den sidste sprække af menneskelig eksistens og krænger alle illusioner af sig.

Fra det lumre forrum lukkes vi ind igennem en korridor, der fører ud i hallen, hvor lyd og kulde skærer sig kontrastfuldt igennem marv og ben.

Publikumsstolene er væltede. Jeg rejser en stol, sætter mig og indhyller mig i tæppet, imens kommer et væsen i sort kedeldragt og elefanthue umærkeligt til syne på det forvitrede gulv og præsenterer sig selv med en foruroligende knirkende lyd som fra et ukendt væsen, der just er blevet vækket.

POST NO BILLS er en slags post-post-traumeforestilling og føjer, med reminiscenser af butoh-dansen, nye dimensioner til arte povera-bevægelsens institutionskritik. Med hjertegribende styrke og kropslig disciplin tager Johnson os med til et sted, hvor alle menneskelige illusioner er ophørt og eksistensen uden intention med insektets instinkt, afsøger sprækker i intethedens forvitrede grænseland.

Sture Ericsons maskinelle pandemoniske lydkulisse bringer os, sammen med Johnsons minimalistiske bevægelsesritualer, ind i kroppens og sansningens dystopiske landskab. Lysdesigneren Mogens Kjempff skærper rummets og kroppens relation med forestillingens dramaturgi, hvor tiden er glemt og hænger som et fjernt minde over hallen med frysende fliser og tyste el relæer.

Som et sidste oprør, krænges oprørerens sorte dragt af og åbenbarer det deforme bankende hjerte. Som et sidste oprør, hvor vi ikke længere kan græde, trækkes tårerne frem som tråde af hår, som et sidste oprør slipper vi den lille sommerfugl fri, som bor et sted langt indeni.

Når maskinen forstummer, når vi er nøgne og afklædte, tager vi de degenererende skridt ,der tegner stier af det sidste vand. Vi rejser os og åbner døren og går ud og ned gennem trappeskakten og helt ud, hvor virkelighedens postindustrielle illusioner endnu engang rejser sig.

 

POST NO BILLS

Spillested: Carlsbergbyen

Spilleperiode: 16. april – 6. maj kl. 21 (tir-søn).

Produktion: X-act
Koreograf/danser: Kitt Johnson
Musiker: Sture Ericson
Lysdesigner: Mogens Kjempff

Tumult – Sansninger af individet i fællesskabets tøjlende rum

Lise Harlevs værk, ”I don’t Allwaays agree”

foto: sceno.dk

Tina Tarpgaards seneste danseforestilling tager publikum med ind i scenografiens og bevægelsernes kinæstetiske univers med afsæt i de bevægelsesrum, der opstår når mange mennesker samles. Inspirationen udspringer af det Arabiske forår, som Tina Tarpgaard oplevede på nært hold.

Filosofien; at enhver bevægelse har en effekt, manifesteres i alle forestillingens elementer. I koreografien, i lyden, i lyset og i scenografiens konstruktion. Som publikum bliver jeg taget med på en stormfuld og intens sejlads, der på reflekterende vis, giver massedemonstrationerne en ny sanselig vinkel.

Lise Harlevs værk, ”I don’t Allwaays agree” udtrykker, med sine protestskilte opad Store Carls fjerneste væg, individets ambivalens når fællesskabets kræfter akkumulerer. Scenografiens stålkonstruktion, dansernes interaktion med udspændte elastiske bannere skaber abstrakte lyde og billeder, der tager mig med på en associativ rejse fra bunden af et lastskib til et svimlende helikopterfald. Men selvom jeg associerer ud fra de scenekunstneriske greb, må jeg overgive mig til de rene sansninger fra svag sitren til stormfuld intensitet.

Kostumedesignet af Inbal Lieblich afspejler den overlevelsesrejse og beredthed, der er føles så tvingende nødvendig for at individet ikke kvæles i det tøjlende fællesrum vi ikke kan flygte fra.

Ingenting kan således skilles ad, heller ikke forestillingens kunstneriske parametre. Scenografen Johan Kølkjærs funktionelle indsigt og Johan Bichel Lindegaards visuelle øjne, komponistens simultane effektleg med de lyde danserne skaber i stålkonstruktionen, det enkle lysdesign af Andreas Buhl, bestående af få lysrør, og dansernes interaktion skaber tilsammen en dramaturgisk, visuel og associativ helhed.

Tumult forplanter sig til visuelle og kropslige sansninger i en overlevelsesagt med rummet mellem bevægelserne, mellem fællesskabets og individets, og mens protesterne står tilbage i det fjerne, sidder vi sammen i et mørke, hvor fællesskabet føles allermest nærværende.

Spillested: Dansehallerne

Spilleperiode: 11.- 24. April 2015

Produktion: recoil performance group

Medvirkende: Siri Wolthoorn, Demian Haller, Jonas Örknér, Asher Lev
Koreograf: Tina Tarpgaard
Komponist: Mathias Friis-Hansen
Scenograf: Johan Kølkjær
Lysdesigner: Andreas Buhl
Kostumedesigner: Inbal Lieblich
Visuel kunstner: Johan Bichel Lindegaard
Dramaturg: Inge Tarpgaard