The Moon Illusion svæver i det tomme rum

Et rum af hvide tråde er den scenografiske billedramme for The Moon Illusion, der annonceres som en blanding af dans, visuelt teater og nycirkus. Signe Beckmanns scenografi skaber, sammen med videoprojektionerne af Solvejg Hockings, et sprødt minimalistisk univers for to rødhårede performeres jonglering med koralrøde ringe. Trådene danner, sammen med lys og projektioner et sælsomt spil, der lover magiske perceptioner, og med sine enkle sceneelementer til fulde imødekommer turnescenografiens transportkrav.

Men i The Moon Illusion fremstår både fortællingen og de hvide tråde som en illusion, der brister. Tilbage er en opvisning af finurlige gøglerier, fremført af makkerparret Samuel Gustavsson og Petter Wadsten som dog, på Gøg og Gokkemaner, danner et rørende team. Forestillingen kunne have dyrket sin egen unikke poesi, men ender uden dramaturgisk retning eller tynge. Det er som om, The Moon Illusion forbliver en visuel overflade og en opvisning uden dybere mening og noget væsentligt på hjerte.

Den lægger ellers ud med tekststumper, der omend de forekommer noget lommefilosofiske, giver mig forventninger om en intention. Men intentionen fordamper umærkeligt. Mit problem er, at jeg har svært ved at se hvilke kriterier jeg skal vurdere ud fra. Hvis jeg havde en forventning om at se noget gøgleri, ville jeg måske være henført og overrasket over den strømlinede visualitet. Til en forestilling på Københavns Musikteater, har jeg de scenekunstneriske briller på og savner svar på hvad forestillingen vil?

Mod slut åbenbares dog et moment af billedlig skønhed, når gulvet folder sig sammen til en levende skulptur og ender som en vægtløs sten i det sorte rum, det alene kunne have dannet en helstøbt fortælling, men den hænger og svæver i det tomme rum. Måske var det bare det, der var intentionen, men jeg er ikke sikker og det må komme The Moon Illusion til gode.

 

Spillested: Københavns Musikteater

Spilleperiode: 9. –25. april 2015

Produktion: Rapid Eye

Medvirkende: Samuel Gustavsson, Petter Wadsten

Musik: Bjørn Svin

Instruktør: Lars Bethke

Co creators: Ben Richter, Nina Kareis

Kostumer og scenografi: Signe Beckmann

Video: Solvejg Hockings

Lysdesign: Tobias Stål

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *