Tag-arkiv: Line Frank

Men nu har jeg en hjærne – et lysende surrealt stemmedigt omfavner hjertet

Det menneskelige Teater har indtaget rummet i Københavns Musikteater, hvor de sortmalede lofter og høje paneler danner billedrammen for prologen i Men nu har jeg en hjærne. Med poetiske skulpturelle hovedbeklædninger, der er som kolossale udvoksede deformerede hjerner, ekvilibristisk designet af Line Frank, fører kvinderne i sort, sit publikum ved hånden ind i et under af stemningsmættet omfavnelse, der bringer tårerne frem.

Når vi ligger i vore åbne kister af råt duftende træ, trækkes himlens glødende lys ned over os og vugger os ud af vore hjerner og ind i en rejse til det underste land, hvor rummet udvides af fløjlssorte stemmedigte og fyrretyve kister, en kolossal sollampe og underfundigt og sælsomt skyggeteater. Her fører stemmer og klange i skiftende harmonier os nænsomt gennem Gustaf Munch-Petersens digte, som forestillingens univers er bygget på. Og iscenesættelsen er en scenografisk installation i sig selv.

Iscenesætteren og scenografen Nils P. Munk, har med sit scenekunstneriske greb, opløst teaterkonventionen og placeret publikum i kister. Vi kan svømme hen og drømme, lade os omfavne og opløse i stemmernes og poetiske omsorg i en surreal rejse mod hjertets lys. De sortklædte kvinders liflige vemod er som digtets engle, der fører os over flodens sorte vand. Vi kan åbne øjnene og se vores hjertets lys svæve over os og solen materialiserer sig i en ny dimension, der spreder sine gyldne striber på kistens illusoriske låg.

Vi genfødes i en båd, der vugger os af sted mod solen med hundrede hjertelamper svævende over os.

Hvis du vil have en stemningsmættet og hjertelig omfavnelse, så læg dig i kisten og bliv genfødt af Men nu har jeg en hjærne

 

Københavns Musikteater
d. 13.-31. januar 2015
Helsingør Teater
d. 3.-5.feb. 2015

Medvirkende og komponister: Hanne Raffnsøe, Signe Marie Schmidt-Jacobsen og Kirstine Stubbe Teglbjærg
Iscenesættelse og scenografi: Nils P. Munk
Kostumedesign: Line Frank
Konsulent: Andreas Dawe
Bygger: Søren Romer
Lys: Raphael Solholm
PR: Sofie Vestergaard
Producent: det menneskelige teater og Anny Dirchsen

2015 i scenografiens tegn

2014 går stærk på held og det har været et oplevelsesrigt år. Fra jeg lancerede sceno.dk med anmeldelsen af Trumpets in the sky af T.I.T.S. på Det frie felts festival, til kronen på mine scenografiske oplevelser, med Ventestedet af Signa. De to forestillinger arbejder på hver sin måde med stærke visuelle og sansevækkende virkemidler. Trumpets in the sky med sit ultraminimalistiske formsprog og Ventestedet med en kompleks mangfoldighed af visuelle udtryk mellem virkelighed og fiktion. De to forestillinger forbinder sig ved begge at pege fremad og åbner for nye måder at opleve scenekunst og scenografi. Ikke mindst med Ventestedet, hvor grænserne mellem scenografi og virkelighed blev udvidet.

Teater Sort-Hvid har i foråret 2014 udstedt en konkurrence om et rumligt/scenografisk koncept. Sort-Hvid sætter således 2015 i scenografiens tegn med vinderkonceptet NOMA, der er udviklet af scenografen Dorte Holbæk og kunstnerne Derek Lesher og Andreas Liebmann og som vises i februar. De har tidligere sprængt de scenekunstneriske rammer ved at blande visuelt madteater, billedkunst og performance. Det lover godt for et 2015, hvor jeg håber at opleve scenografi, der sprænger scenekunstneriske udtryksnormer og smelter sammen med andre kunstarter.

I januar vil jeg opleve Det menneskelige Teater med ”Men nu har jeg en hjærne”, med kostumer af Line Frank og iscenesættelse og scenografi af Nils P. Munk.

Til april skal jeg helt sikkert overraskes af teater Fix&Foxy med forestillingen Love Theater og Tumult i Dansehallerne. I løbet af foråret skal jeg runde Københavns musik teater og en tur på Nørrebro Teater og se, hvad Maja Ravn har scenograferet og jeg skal også forbi Faar302 og slutte sæsonen af med CPH Stage og Det frie felts festival.

2015 byder desuden på Prag Quadrinalen, en international begivenhed, med performances, workshops, forelæsninger og udstilling af scenografi fra hele verden, hvor også Danmark vil være repræsenteret.

Ud over anmeldelser, skal jeg lave interviews med scenografer og sætte ord på den scenografi, der er sværest at få øje på. Jeg håber rigtig mange vil kigge forbi sceno.dk og at mit scenografiske fokus vil brede sig som ringe i vandet.

Godt Nytår!