Kategoriarkiv: Sort/Hvid

BAD MEXICAN DOG – VIRKELIGHEDENS PRISME

Bad Mexican Dog, Foto, Jesper Berger

Jeg har ikke læst Joni Eikas “Under Solen” som forestillingen “Bad Mexican Dog” er baseret på og møder uforberedt og åben til forestillingen.

 “Bad Mexican Dog” er ikke for de sarte, den viser på brutal, poetisk og hypervisuel facon, hvordan kapitalismen, volden og forbrugets pseudovirkelighed ser ud. Med en “All Inklusive- billet”  er du med på scenen og en del af forestillingens billeder. Sådan en billet havde jeg ikke, men alligevel, bliver jeg inddraget.

Forestillingen ikke bare bryder den fjerde væg, den bevæger sig også frit imellem hyperrealiteter og teatrets fiktive forestillingsuniverser, og skaber flere virkelighedslag på samme tid. På en måde er vi alle er en form for rekvisitter for både i teaterforestillingen og den pseudovirkelighed kapitalismen skaber.  Dette sker ikke blot når skuespillerne adresserer publikum direkte, men understøttes også af scenografien. På en og samme tid spejles rum, scene og publikum, er forbundne og skarpt adskilte. “Bad Mexican Dog” jonglerer poetisk med rum og virkeligheder. En parasol er ikke bare en parasol, en strandstol er ikke bare en strandstol, et badebassin er måske i virkeligheden en smuk portal til et andet kosmos.

“Vi skal genfinde vores sproglige evne til at gentænke virkeligheden radikalt,” fortæller instruktør Emil Rostrup, der sammen med scenograferne, Ditte Marie Tygesen og Mikkel Rostrup og lysdesigneren Balder Nørskov, på elegant og hyperbilledlig vis, viser os, hvad det levende teaterrum kan. Med simple rumlige greb, lys og spejlinger, der faider sig ud og ind af hinanden som et uendeligt prisme, rammer soløkonomien os alle.

Som en Beach Boy fortæller, så er solen noget der gives til gæsterne. Skynd dig ind og se “Bad Mexican Dog” og bliv oplyst i mørket, måske finder du en portal til et andet kosmos.

Scenografer og kostumedesignere Grif – Ditte Marie Tygesen og Mikkel Rostrup

Medvirkende: Ludvig Brostrup, Tani Dibasey, Ruhi Erdogan(Musiker)

Baseret på novelle af: Joni Eika

Iscenesætter: Emil Rostrup

Komponist: Ruhi Erdogan

Lyddesigner: Amalie Cecilia Frederiksen

Lysdesign: Balder Nørskov

Konsulent: Jacob Christian Schrøder

Scenografassistenter: Kamilla Bastholm, Caroline Frandsen

Scenemester: Jens Hyllested Bygger

Scenemesterpraktikant: Johanne Maise Hedeskov

Teatermaler: Niels Lau Nielsen 

Foto: Jesper Berger