Ashes to Ashes – Et sted i mørket

ashes to ashes

Foto: Lars Grunwald

Jeg har fået trykket mine ribben den foregående dag og smerten blander sig med vores mørke silhuetter og vores skridt, der bærer os hen ad kirkegårdens stier. Imens Reumert-festen kulminerer, går jeg rundt på Vester Kirkegård. Det nærmer sig midnat, trods fuldmånen, er det mørkt under trækronerne, og gravstenene synes at hviske.

En hvisken, der hverken er fjern eller nær, bestemmelig eller ubestemmelig. Hvilke overraskelser gemmer mørket på?

Som Hans og Grethe i den store skov eller som midnatssommerfugle, trækkes vi mod lyset der skinner gyldent for enden af stien.

Vi lukkes ind i kapellet, ind i gengangerens cirkel. Vi er nu hos de døde….

Den rustikke kolde og dog glødende hvidhed brydes af de røde træsko. Røde sko, der aldrig bliver trætte, der altid er fine og blanke! de røde sko, der danser pigen lukt i helvede som i HC Andersens Eventyr.

Rebecca kan kun gå i ring i mens hun gentager forbrydelsen.

”…Han ville stå over for mig og knytte sin næve, imens han med sin anden hånd, greb om min hals og trak mit hoved imod sig…. og kan ville sige, ’kys min næve’…”

Op ad væggen læner Devlin sig, han drikker en vin, der er sort som tjære.

Sydhavn Teater kunne ikke have valgt et mere egnet sted i byen, hvis stedspecifikke historie vækker spøgelserne på flere planer.

Engang var kapellet fyldt med tyske lig, og Devlin kunne med sine beige grønne ridebukser godt være en af dem, der nu går igen -og i bogstaveligste forstand, gang på gang, sætter sig selv til vægs.

Sydhavn Teater har indgået i et samarbejde med en hollandsk instruktør og kostumedesigner. Det tvær-europæiske samarbejde trækker tråde, der spores i Rebeccas kostume, hvor også den verdenskendte hollandske danser Mata Hari sammen med den hollandske folkedragt, går igen.

I 1917, blev Mata Hari efter en kort retssag henrettet i Frankrig og beskyldt for at være tysk spion. Sagen er i dag stadig omgæret at konspirationer og er aldrig rigtigt blevet opklaret.

Som spøgelser er vi ligeledes vidner i en retssag, der går i ring, historiens evige gentagelse.

I gentagelsen opstår detaljerne. Og ligesom alle blondeskørterne i Rebeccas kjole kan anes, åbenbarer de dramatiske lag sig. Det ene øjeblik lyser sjælens skønhed bag kniplingerne, i det næste forgår den i et grusomt indvendigt skrig. Knogler kvases og hænder bades i den sorte vin. Skyggerne bliver til en organisme af levende død mod den forvitrede mur. Et monster, der rejser sig som et alter. En prædiken fra gravens mulm, hvor Pinters tekst gløder imens vi bliver kolde i kapellet.

”…Babyer vristes ud af de unge mødres hænder…”

”…og gjorde du det”…kyssede du hans knyttede næve?…”

”…Jeg ved ikke hvordan han så ud…”

”…har du glemt det?”

”Nej, men det er ikke det, der pointen.…han tog af sted for mange år siden”

”Tog af sted…hvor tog han hen?”

Mens lyset fra teaterlampen fortoner sig, går månen i zenit og kaster sit kølige lys ind ad gavlvinduet og lyser loftets ornamenteringer op. Kapellets døre åbner sig. Grusset knaser under vores fødder imens vi i stilhed går imod udgangen. Mine ribben trykker. Det er tid til at hvile….inden smerten gentages.

(Dialogstumperne er i ovenstående anmeldelse, frit oversat frit fra den engelske udgave af Ashes to Ashes)

Tid: 8.- 22. juni kl 23.30
Sted: Østre Kapel, Vestre Kirkegård (mødested Sydhavn St.)

Ashes to Ashes af Harold Pinter
Oversættelse: Emmet Feigenberg
Instruktør: Marc Wortel (NL)
Scenograf: Laura Rasmussen(DE)
Kostumedesign: Renske Kraakmann(NL)
Medvirkende: Jonas Littauer & Mille Maria Dalsgaard
Lys/lyddesign: Brian Larsen
Scenografiassistent: Nicole Johansen
Produktion Sydhavn Teater

Save

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *