Tag-arkiv: Teatret ved Sorte Hest

“Ankomsten” Sælsom billedfortælling hylder det fremmede

Shaun Tan

Shaun Tan

Scenografien er enkel; et filmlærred, flankeret af to musikere, danner fokus for Shaun Tans poetiske og sælsomme billedroman om ankomsten til et fremmed land. Understøttet af et Piazzollask musikalsk univers, bliver formidlingen af Tans fortælling en hjertegribende skildring om emigranten i os alle.

Musikerne i klassiske herrejakker bliver en slags udspaltninger af Tans tegnede hovedperson, der bringer fortællingen ind i det fysiske rum.

Klipperen og instruktøren Jonas Wagner har igennem panoreringer og klipning formået at skabe en underfundig og intens inddragelse i Tans billedfortælling.

I gennem seks afsnit fra afskeden med familien, rejsen, til ankomsten, mødet med det fremmede og til slut familiesammenføringen, kommer vi helt tæt på følelsen af, hvordan det kan opleves at ankomme til et totalt fremmed land, hvor sprog, vaner, dyr og mennesker er uforståeligt og skræmmende, men også eksotisk, sælsomt og smukt.

Med pianistens og akkordeonistens stemningsmættede akkompagnement, gribes man af Shaun Tans gråbrune billedrejse under en truende himmel og i mødet med en ukendt og fremmedartet verden.

Tan skaber, med sine tegninger, et slags prefuturistisk univers, der ikke alene har referencer til industrialiseringens begyndelse og den amerikanske immigration, men også til totalitærstatsmetoder og Hitlers jødeudryddelse. Et univers der på samme tid er surrealistisk og eksotisk med sære dyr og skabninger, der leder tankerne hen på Alice i eventyrland.

De ukendte tegn og bogstaver, som dukker op i de figurative tegninger, giver et dobbelt formidlingsplan, der gør fortællingen tilgængelig for både børn og voksne. I én forstand illustrerer tegnene det fremmede sprog, hovedpersonen i fortællingen møder. I en anden forstand er de illustrative for selve fortællingens metagreb, som værende en ordløs fortælling, der både kan sanses gennem billeder og forstås gennem en vrimmel af symboler og tegn.

Ud af det dobbelte fortællingsplan, har Teater Rio Rose formået, på engang at skabe en hyldest til det fremmede, sætte fokus på fortællingens reference til nutidens flygtningeproblematik og samtidig give et svar på, hvad der får mennesker til at flygte og rejse langt væk fra alt det de kender. Med få enkle parametre; billeder og musik, er forestillingen skåret helt ind til benet, hvilket giver plads til vores egen refleksion og fordybelse.

 
Spillested: Teatret ved Sorte Hest
SPILLEPERIODE: 25. april – 23. maj 2015

Produktion: Teater Rio Rose
Forfatter og illustrator: Shaun Tan
Akkordeon: Francesco Calì
Flygel: Thomas Clausen
Instruktion, scenografi: Tove Bornhøft
Klipper og instruktør: Jonas Wagner
Komponist: Thomas Clausen

Old Times – Et hvidt hus i et sort rum

Med Old Times af Harold Pinter, har scenografen Marianne Nilsson foretaget et modigt greb med et kridhvidt hus, der er ligeså meget er en scenografi som en kunstinstallation i det sorte rum på Teatret ved Sorte Hest.

Huset danner et værelse af kridhvide vægge, loft og gulv, hvor en stor klassisk jernseng er placeret midt i.

Nilssons kostumer er et flot forvirrende miks af noget gammel og nyt, med en både uhæmmet og sirlig sammensætning af mønstre og farver, der fik mig til at tænke på den britiske modedesigner Vivienne Westwood.

Alle forsøg på at teatralisere lyset er bevidst undgået og hele scenen belyses frontalt af et kraftigt lampepanel, der gør spillerne nærmest konturløse. Alt i stykket får lige meget værdi. Lysparameterets dramaturgi er dog skåret nærmest aristotelesk ind til benet, hvor en forstyrrende flimren markerer start og slut og en kulmination i lysstyrke i midten af stykket.

Huset er en flot metafor, der kan gestalte næsten hvad som helst. Dog kræver det minimalistiske scenerum en spillestil, som matcher den scenografiske abstraktion. Det klassiske kammerspil forbliver indvendigt, uden at berøre mig med nogen markant eller dramatisk stemning.

 

Old Times

Spilleested: Teatret ved Sorte hest
Spille periode: 12. sept. – 25. okt. 2014
Man-fre kl 20, lør kl 17

SCENOGRAFI
Marianne Nilsson

MEDVIRKENDE
Beate Bille, Sarah Boberg & Michael Moritzen

TEKST
Harold Pinter

ISCENESÆTTELSE
Maria Walbom Vinterberg