Scenen svæver som en tømmerflåde i tågen, og som cirkulerende både indfinder publikum sig i mørket rundt om. En låge åbner sig og forestillingen er i gang.
Afgangseleven Liv Helm, har sammen med afgangsteamet fra Den Danske Scenekunstskole, iscenesat Bertolt Brechts Det gode menneske fra Sezuan, der er spækket med poetiske billeder og bredspektrede teaterhistoriske referencer, fra det japanske no teater, over Strindberg, til Becketts absurde minimalisme.
Til trods for den forførende billedpoesi i den aktuelle forestilling, er der stadig den Brecht’ske verfremdung, der gør at vi ikke identificerer os med personerne, gestikken og visualiteten, men frit kan associere over den samfundsmæssige lignelse. Det gode menneske fra Sezuan, stiller det evige aktuelle spørgsmål; hvordan kan man være god i et slet samfund? Hvordan skal du betale husleje uden enten at prostituere eller dehumanisere dig selv?
De lazaronklædte spillere med hvide halvmasker og rødlige samurai-agtige hårtotter i nakken, har en særegen, original og gennemført æstetik, der på samme tid skaber associative Dickens’ske genklange, som understreger stykkets tematik.
Lazaronkostumerne fungerer, med spillernes billedlige gestik, som koret i den græske tragedie, der indtager roller som guder, dommere og ynkelige samfundsofre.
Det gode menneske gestalter en martret nøgenhed i grumset undertøj indtil hun, for at overleve, føler sig nødsaget til påtage sig rollen som kapitalistisk udbytter og troner svimlende i en meterlang kåbe, der med sin farve trækker blodrødt hen over scenen.
Makeup artisten Denise Conrad rammer med sine butoh-inspirerede masker en fascinerende balance, hvor tragik og klovneri smelter sammen.
Med lyddesignet (Anders Munch Amdisen) bliver vi en del af et fælles åndedrag, der forstærker uhyggen og det fremmedgjorte i den verden vi inddrages i.
Christian Albrechtsen, har med scenografien i sig selv, skabt en episk fortælling over verdens kritiske tilstand, hvor guderne kommer nedefra, hvor regnen kommer oppefra som tove af stål og demonterende, med imponerende deux machina, adskiller gud og menneske og viser verden som en kompleks labyrint af Escher’sk karakter. Det gode menneske tilstår, at hun ikke kan finde balancen, noget nyt må fødes, for imens guderne fortrækker, hviler løsningen i vores hænder og vi er tilbage på verdens tømmerflåde, hvor lyset falder trangere og trangere.
Det minimalistiske lysdesign (Mikkel Givskov Hansen) poetiserer på fornemste vis, den horisontale og vertikale verdensanskuelse, der udvider og snævre selve rummet, med en elegant lampeinstallation.
Afgangsteamet på Den Danske scenekunstskole har frembragt et lysende skoleeksempel, hvor alting, scenografi, kostumer, lys, lyd og skuespil, form, stilisering og tekst spiller ligeværdigt og strålende som et prisme, der i hvert fald giver håb om fornem kunstnerisk balance for fremtidens scenekunst.
Spillested Den danske scenekunstskole
Spilleperiode 21. maj – 3. juni 2015 Find billetter her!
MANUSKRIPT Bertolt Brecht
STUDERENDE FRA DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE KØBENHAVN
INSTRUKTION Liv Helm (afgang)
SCENOGRAFI & KOSTUME Christian Albrechtsen (afgang)
SPECIAL EFFECTS, MAKEUP, FORESTILLINGSLEDER & REKVISITØR Denise Conradi (afgang)
LYDDESIGN Anders Munch Amdisen (afgang)
LYSDESIGN Mikkel Givskov Hansen (afgang)
PRODUKTIONSLEDELSE Denise Conradi (afgang) og Lizette Argir (tredje år)
SCENEMESTER Lizette Argir (tredje år)
SKUESPIL Nanna Skaarup Voss, Sara Hjort Ullner, Amelia Onile Høy, Jakob Femerling Andersen (DDSKS København), Julie Buch Hansen & Anders Aamodt (DDSKS Aarhus)
ØVRIGE MEDVIRKENDE
SKUESPIL Ulver Skuli Abildgaard (professionel)