<\/a>Foto: Christian Friedl\u00e4nder<\/p><\/div>\n
Christian Friedl\u00e4nders intense scenografi danner rammen for Tennessee Williams \u201dKat p\u00e5 et varmt bliktag\u201d, der med sin luksuri\u00f8se gennemf\u00f8rte 70\u2019er \u00e6stetik til trods, tr\u00e6kker p\u00e5 et utal af \u00e6stetiske og stilhistoriske referencer.<\/p>\n
Et overd\u00e5digt drapperet gardin omkranser scenen og fort\u00e6ller en historie i sig selv. Som var det selve bliktaget, varmt som lava, korresponderer den ulmende drapering, med \u201dkatten\u201d Maggie og hendes indledende kjoleskift fra himmelbl\u00e5 til en kobbergylden dragt.<\/p>\n
Som forestillingen skrider frem, bliver \u00e6gtemanden \u201dBrick\u201d, der som navnet antyder, er en brik i det patriarkalske spil, farvem\u00e6ssigt mere og mere \u00e9t med den omkransende drapering. Friedl\u00e4nder fors\u00f8mmer ikke en lejlighed til at eksekvere referencerne med lysende lethed og intensitet.<\/p>\n
\u201dKattens\u201d kjoleskift v\u00e6kker og bed\u00f8ver os. Som slik for \u00f8jet, forf\u00f8res vi til smertegr\u00e6nsen, alligevel vil vi have mere, alt imens \u201dKatten\u201d lader endnu en glitrende kjole glide mellem h\u00e6nderne, for blot at sl\u00e6nge den diskret over den polstrede l\u00e6nestol i brunt fl\u00f8jlsvelour.<\/p>\n
Valget af 70\u2019er \u00e6stetikken giver mulighed for at knytte b\u00e5nd til 50’erne, hvor Williams skrev stykket, og vise dekadencen i frit fald. Draperingen, der forener sig med lyset, omkranser en afsveden \u00f8rken af en stue, hvor livet forg\u00e5r og kaktusserne stikker. Med enkelte greb danner rummet et utal af billeder som et kalejdoskopisk prisme.<\/p>\n
Lysdesignet s\u00e6tter scenen i brand med en intens og farverig palet. Fra gylden, kobber til turkis og heftig irgr\u00f8n, faldende til dyb rosa, forenes kompleksiteterne og figurgalleriet i visuel fuldbyrdelse s\u00e5 man selv bliver katten p\u00e5 det varme bliktag, der ikke kan springe ned fra disse gyldne l\u00f8fter om guldpalmer og et otium i rigdom.<\/p>\n
The whole family er til familief\u00f8dselsdag med folieballoner og vimpler for fejre Big Daddy, alle ved de han skal d\u00f8, blot ikke ham selv. Alting ulmer og glitre i sk\u00e6rende fortr\u00e6ngninger imens loftpropellen drejer tavst og ildevarslende. Scenariet disruptes af b\u00f8rnene i pastelfarvede artige gevandter, s\u00e5 \u00f8ret krymper sig over evergreens i ambivalent gru.<\/p>\n
Bedst som s\u00f8nnike Brick vil afsl\u00f8re livets uundg\u00e5elighed for Big Daddy, poserer svigerd\u00f8trene med lampesk\u00e6rm og b\u00e6kken af messing over bagscenens varme bliktag som DADA-figurer eller som en solvogn, der varsler tragedien.<\/p>\n
Den visuelle detaljerigdom knopskyder og folder sig konstant ud i kostumer og rum, fra et \u00e6rmesvaj i Bricks i transparente housecoat, til kulminationen af samtlige parametre i inciterende billeder.<\/p>\n
Forestillingen ledsages af den totale mystik og underfundighed af kapelmesterens (Mikkel Hess) akkompagnement med levende lyd og hund.<\/p>\n
Hverken Friedl\u00e4nder eller lysdesigneren Christian Alkj\u00e6r beh\u00f8ver at pakke noget ind, her er hverken soffitter eller \u2013sideben.<\/p>\n
Idet forestillingens og patriarkens endelige afslutning kulminerer, og l\u00f8gn bliver til sandhed, st\u00e5r det tomme scenerum frem og festens klimaks topper med et film\u00e6stetisk fyrv\u00e6rkeri.<\/p>\n
Som et glitrende \u00e6stetisk br\u00e6ndpunkt gestalter scenografien forestillingens slutreplik, \u201dGiv k\u00e6rligheden tilbage som noget gyldent i har givet slip p\u00e5<\/em>\u201d, og midt i publikumsm\u00f8rket, f\u00e5r man den tifold tilbage s\u00e5 hjertes \u00f8je st\u00e5r i flammer.<\/p>\n <\/p>\n
<\/p>\n
SPILLEPERIODE 17. november – 31. december 2018
\nSPILLESTED Betty Nansen Teatret<\/p>\n
Dramatiker Tennessee Williams
\nOvers\u00e6tter Madame Nielsen (nyoversat)<\/p>\n
Medvirkende Mikkel Arndt, Patrick Baurichter, Ditte Gr\u00e5b\u00f8l, Olaf Johannessen, Kitt Maiken Mortensen, Johanne Louise Schmidt<\/p>\n
Instrukt\u00f8r Minna Johannesson
\nScenograf Christian Friedl\u00e4nder
\nLysdesigner Christian Alkj\u00e6r<\/p>\n
Lyddesign Mikkel Hess<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Christian Friedl\u00e4nders intense scenografi danner rammen for Tennessee Williams \u201dKat p\u00e5 et varmt bliktag\u201d, der med sin luksuri\u00f8se gennemf\u00f8rte 70\u2019er \u00e6stetik til trods, tr\u00e6kker p\u00e5 et utal af \u00e6stetiske og stilhistoriske referencer. Et overd\u00e5digt drapperet gardin omkranser scenen og fort\u00e6ller en historie i sig selv. Som var det selve bliktaget, varmt som lava, korresponderer den […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[2],"tags":[83,81,255,256,259,258,257,260],"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sceno.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/779"}],"collection":[{"href":"https:\/\/sceno.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sceno.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sceno.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sceno.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=779"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/sceno.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/779\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":793,"href":"https:\/\/sceno.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/779\/revisions\/793"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sceno.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=779"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sceno.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=779"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sceno.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=779"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}