Prag Quadrenniale 2015: Polens “Post-Apocalypsis” er scenografi i panden.<\/p><\/div>\n

\u201dScenografi er en m\u00e5de at t\u00e6nke p\u00e5\u201d siger den kunstneriske leder af den internationale scenografiudstilling i Prag 2015, Sodja Lotka.<\/p>\n

Prague Quadrenniale (PQ) er dog f\u00f8rst og fremmest en m\u00e5de at se<\/em> verden p\u00e5. Med et overfl\u00f8dighedshorn af scenografi, performance, artist talks og workshops, pr\u00e6senterer PQ os for et kig ind i mere end 60 landes scenografiske verdner.<\/p>\n

Udstillingsstandene p\u00e5 PQ viser<\/em> ikke blot scenografi, men udfordrer ogs\u00e5 publikums egen evne til at forestille sig rummet og verden. Der er n\u00f8gne rum med h\u00f8retelefoner, hvor lyden bliver til scenografi for publikums eget indre blik og der er rum, som viser en fysisk gestaltning af verden.<\/p>\n

Den scenografiske pr\u00e6sentation er paradoksalt nok mere fremherskende i de n\u00f8gne rum, end i rum, hvor r\u00e6kker af scenografiske arbejder fylder v\u00e6ggene. S\u00e5ledes deler udstillingens sig i to dele. Der er stande, der med sit udstillingsgreb inddrager publikum, hvor rum og oplevelse udg\u00f8r en total enhed. Og der stande, som adskiller scenografi og publikum.<\/p>\n

Scenografi som manipulation
\n<\/strong><\/p>\n

Den ultimative repr\u00e6sentant for den publikumsinddragende totaloplevelse, og som ogs\u00e5 vandt PQs st\u00f8rste pris, \u201dThe Golden Triga\u201d, var “Unified Estonia\u201d, skabt af teatergruppen \u201dNO99\u201d fra Estland. Konceptet har favnet det politiske aspekt af PQs udstillingstema \u201dshared spaces\u201d med en stand, der udg\u00f8r et luksuri\u00f8st partikontor. I og med at kontoret er opf\u00f8rt i Prag, udg\u00f8r standen form for performativ franchise i tilgift. \u201dUnified Estonia\u201d iscenes\u00e6tter publikum, rum og medier.\u00a0 Med en 40 dages valgkampagne, der kulminerede i en valgfest, dannede medier, byrum og en stor sportshal tilsammen, et gennemf\u00f8rt totalteater, der satte virkelighedens valgpropaganda og scenografiens manipulative kraft i relief. Scenografien tager greb\u00a0 p\u00e5 virkeligheden med metoder af Riefenstahl’ske dimensioner og med associationer til Hitlers propagandafilm.<\/p>\n

Scenografien i panden<\/strong><\/p>\n

Scenografi findes ikke kun den visuelle fysiske manifestation, men ogs\u00e5 i audiovisualiteten. At scenografi i lige s\u00e5 h\u00f8j grad sker inde i publikums hoveder, blev evident med Polens udstillingskoncept, der vandt prisen for det bedste lyddesign. Med udstillingen, Post-Apocalypsis, <\/strong>har det polske kunstnerteam skabt en degenereret skov af n\u00f8gne stammer, der holdes fast af den rustne st\u00e5l, som gennemborer dem. Stammerne har sm\u00e5 interaktive mikrofoner, som publikum kan trykke panderne imod og m\u00e6rke den transformerede lydeffekt af vejrdata fra Chernobyl eller Fukushima, igennem.<\/p>\n

Kafka og dekadence<\/strong><\/p>\n

PQs ambition har v\u00e6ret at knytte Prags historiske arkitektur til de scenografiske udstillingskoncepter. Her var Ruslands elevudstilling i Kafkas hus p\u00e5 den Gamle Bys Plads, de mest litter\u00e6re i sin tilgang, ved at tolke Kafkas \u201dForvandlingen\u201d med kostumetegninger af karaktererne i fangedragter og en scenografisk model af et rum fyldt med spindelv\u00e6v, kakerlakker og en fugl i bur. Men en egentlig visuel inddragelse af bygningens kvalitet, var der dog ikke taget stilling til. Det gjorde sig til geng\u00e6ld g\u00e6ldende ved den norske pr\u00e6sentation, hvor det norske flag, draperer den barokke trappe i Clam-Gallas-Palac-bygningen og deformerede skeletter med dukkehoveder og tomme vodkaflasker i de knoglede h\u00e6nder h\u00e6nger i dets sl\u00e6b og danner en s\u00e6lsom kontrast og forbindelse til det dekadente interi\u00f8r.<\/p>\n

Scenografi som vindue til verden<\/strong><\/p>\n

Juryen, der\u00a0 i \u00e5r blandt andet bestod af Kirsten Delholm, valgte at give Kina en guldmedalje for performancedesignet i deres udstillingskoncept \u201dFog or not Fog\u201d. Kinas kurator Xinglin Liu, inddrog vejrtemaet, ved at placere et tv i hj\u00f8rnet som samlingspunktet for det rum vi deler, n\u00e5r vi er beskuere af vejrudsigten i tv\u2019et s\u00e5vel som fra vinduet. Liges\u00e5 gestaltes teateret som et vindue, hvorigennem vi ser verden.<\/p>\n

Kend dig selv med andre \u00f8jne!<\/strong><\/p>\n

Den danske stand tilh\u00f8rer et af kvadriennalens mere usynlige eksempler, hvad scenografi ang\u00e5r. Her er publikum selv det scenografiske udtryk, der forandrer bybilledet. Med konceptet med \u201dMed andre \u00f8jne\u201d giver teatergruppen, \u201dGlobal Stories\u201d os nye \u00f8jne at opleve verden med, ved at sminke os om til en anden etnicitet og\/eller et andet k\u00f8n. Efter transformationen bliver publikum opfordret til at g\u00e5 ud i gadebilledet og opleve, hvad det vil sige at v\u00e6re en anden i det byrum vi deler. Teksten bliver det oplevede<\/em>, der dokumenteres efterf\u00f8lgende i interviews som udstillingens bes\u00f8gende kan lytte til. Den danske stand var velbes\u00f8gt, men trods sit inddragende og favnende koncept, fandt juryen ingen priser til den danske stand.<\/p>\n

\u201dMed andre \u00f8jne\u201d knytter scenografien til publikums egen evne til at se og agere i rummet. Samtidig fungerer selve standens design p\u00e5 interaktiv vis og formidler globaliseringen som et uundg\u00e5eligt faktum. De bes\u00f8gende kan pr\u00f8ve parykker og briller. Brillerne h\u00e6nger i snore sammen med sm\u00e5 spejle og udg\u00f8r i sig selv et hav af referencer fra antikken til i dag: fra Sokrates \u201dkend dig selv\u201d og de kristne mystikere, der ser \u00f8jet som sj\u00e6lens spejl, til Lewis Carrolls bind af Alice i eventyrland \u201dBag spejlet\u201d og Villy S\u00f8rensens \u201dEn Glashistorie\u201d. Scenografen Julie Forchhammers intention har dog v\u00e6ret at skabe et realistisk milj\u00f8, der g\u00f8r udstillingen til en dokumentation af virkeligheden, snarere end et eventyr. Udstillingen giver publikum mulighed for at opleve og m\u00e6rke problematiske realiteter omkring k\u00f8n og etnicitet p\u00e5 egen krop, frem for at tr\u00e6de ind i et eventyr.<\/p>\n

Det f\u00e6lles rum som n\u00f8glen til scenografien
\n<\/strong><\/p>\n

\u201dShared Spaces\u201d har p\u00e5 engang udgjort det samlende tema og n\u00f8glen til at orientere sig p\u00e5 kvadriennalen. Langt de fleste stande har form\u00e5et i en eller anden grad at konceptualisere deres udstillingsstand, hvilket bringer scenografi n\u00e6rmere billedkunsten og viser dens favnende tv\u00e6rfaglighed.<\/p>\n

PQ varer kun 10 dage. Sammenlignet med kunstbiennalen i Venedig er det kort tid for en s\u00e5 omfattende begivenhed. PQ b\u00e6rer desv\u00e6rre ogs\u00e5 pr\u00e6g af et sparsom budget. De enkelte lande har ikke alle haft lige vilk\u00e5r i finansieringen af deres stande. Til trods for dette er den kunstneriske kvalitet generel h\u00f8j og man kan h\u00e5be p\u00e5, at verdens kunst- og kulturst\u00f8tter f\u00e5r \u00f8jnene op for scenografiens betydning, ikke blot i kunsten, men ogs\u00e5 i den hverdag, der omgiver os og ikke mindst manipulerer med os.<\/p>\n