Astrid Saalbachs stykke er i S\u00f8ren Iversens iscenes\u00e6ttelse en uformelig d\u00f8dsmesse over de fremmedgjorte pseudokvinder. Pseudokvinderne er adskillige kvindefigurer i utallige parykker og outfits, der kommer ind og ud af en d\u00f8r, hvis knaldr\u00f8de farve f\u00e5r mig til at t\u00e6nke p\u00e5 engelske dobbeltd\u00e6kkerbusser.<\/p>\n
Sammen med den r\u00f8de d\u00f8r, udg\u00f8r scenen en t\u00f8set fris\u00f8rsalon med v\u00e6gge d\u00e6kket af spejlfliser, der som i et spejlkabinet spejler de utallige kvindefigurer i en uendelighed. Her udspiller stykkets tyggegummityggende hovedfigurer, deres botoxpumpede forestillinger, med en em af h\u00e5rprodukter i pseudoluksusklasse, damemagasiner og selfieporno.<\/p>\n
Den urkvindelige autenticitet er en posedamelignende galning, spillet af Jannie Faurschou i falmet gr\u00f8n og beskidt cottoncoat, der ikke bruger d\u00f8ren, men blot dukker op, ud af baggrundens changerende, lyser\u00f8de perlegardin og efterlader en h\u00f8rm som fris\u00f8rerne bekriger med h\u00e5rprodukter. H\u00e5rprodukterne og fris\u00f8rremedierne kunne, som scenografisk element, for min skyld godt v\u00e6re tegnet endnu mere grotesk op, v\u00e6re mere sanseligt anmassende. Som visuelt realistiske produkter opn\u00e5r de ikke en gestaltet teatral visualitet.<\/p>\n
Dr\u00f8mme og realplanet flyder derfor ogs\u00e5 for det meste visuelt sammen og det er lidt uklart, hvad forestillingens formm\u00e6ssige hensigt er, med en forvirrende blanding af genrer, fra slap stik, improteater og revy til tegneserieagtige fremstillinger, andet end at fort\u00e6lle os, at kvindefrig\u00f8relsen har sejret ad helvede til, med retten til at leve op til mandens dukkeidealer og pule sin egen kvindelighed til surreal gyselighed. Mange steder savner jeg en st\u00f8rre skarphed og stramhed i spillerarrangementet, der visse steder forekommer decideret dilettantisk.<\/p>\n
Stine Martinsen, der i \u00f8jeblikket ogs\u00e5 er aktuel p\u00e5 Folketeatret og G\u00f6teborg Stadsteater, har skabt en\u00a0 scenografi, der til geng\u00e6ld er en ret pr\u00e6cis metafor for kvindens uendelige selvspejlende tomhed med momentvis smukke forvandlingsbilleder, hvor instruktion og scenografi smelter fuldendt sammen; som da bruden, med hj\u00e6lp fra fris\u00f8rerne f\u00e5r brudt sin jomfruhinde og danser ud i m\u00f8rket. Eller n\u00e5r en kr\u00e6ftramt kundes doku-selfie p\u00e5 ipaden, ligeledes forsvinder v\u00e6gtl\u00f8st roterende ud i m\u00f8rket. Slutbilledet er i \u00e6stetisk topklasse, hvor b\u00f8dlen st\u00e5r i silhuet med sk\u00e6bnen og en sk\u00e6rmende paraply i sin h\u00e5nd, omkranset af en giftiggr\u00f8n selvlysende gev\u00e6kst, p\u00e5 en baggrund af m\u00f8rkgustent gr\u00f8nt lys, designet af S\u00f8ren Knus, der i sig selv har gjort et kunststykke med at lyss\u00e6tte en spejlscenografi. Til slut kortslutter lyset med et sakseklip, spejlkabinettet er m\u00f8rkt og spejler ikke l\u00e6ngere, men er en celle uden udgange. Pseudokvinden graver sin egen grav, som akkompagnementet af Mozarts Requiem tydeligt understreger.<\/p>\n
<\/p>\n
Spilleperiode: 20. oktober \u2013 19. november 2014, man-fredage kl. 20, l\u00f8rdage kl. 17<\/strong> Astrid Saalbachs stykke er i S\u00f8ren Iversens iscenes\u00e6ttelse en uformelig d\u00f8dsmesse over de fremmedgjorte pseudokvinder. Pseudokvinderne er adskillige kvindefigurer i utallige parykker og outfits, der kommer ind og ud af en d\u00f8r, hvis knaldr\u00f8de farve f\u00e5r mig til at t\u00e6nke p\u00e5 engelske dobbeltd\u00e6kkerbusser. Sammen med den r\u00f8de d\u00f8r, udg\u00f8r scenen en t\u00f8set fris\u00f8rsalon med v\u00e6gge […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[2],"tags":[91,89,94,90,49,93,92,55],"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sceno.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/170"}],"collection":[{"href":"https:\/\/sceno.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sceno.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sceno.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sceno.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=170"}],"version-history":[{"count":14,"href":"https:\/\/sceno.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/170\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":197,"href":"https:\/\/sceno.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/170\/revisions\/197"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sceno.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=170"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sceno.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=170"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sceno.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=170"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nSpillested: F\u00c5R302<\/strong><\/a>
\nG\u00e6stespil af K\u00f8benhavn Teater Observatorium<\/strong>
\nDramatiker: Astrid Saalbach<\/strong>
\nScenograf: Stine Martinsen<\/strong><\/a>
\nInstrukt\u00f8r: S\u00f8ren Iversen<\/strong>
\nLyd: Jes Theede<\/strong>
\nLys: S\u00f8ren Knus<\/strong>
\nMedvirkende: Sofia Nols\u00f8e, Kathrine H\u00f8j Andersen, Ene \u00d8ster Bendtsen, Lykke Sand Michelsen og Jannie Faurschou.<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"