#Vi er verden – En spejling eller et skridt for primaterne

RUMLE SKAFTE

Foto RUMLE SKAFTE

Jeg nået frem til Sort/Hvids spritnye teater i den Hvide Kødby med slagteriet som nabo. Måske der allerede heri ligger en stedsspecifik pointe, et teater som er et slagteri, et slagteri som er et teater. I vor postfaktuelle de-konstruktivistiske tidsalder kan man ikke vide sig sikker.

Indgangen er en stor kobolt blå jerndør i den kridhvide bygning. Indenfor er der et stort sort rum med sparsom belysning, og man fornemmer en vis desorientering.

Da publikum er blevet placeret og snakken forstummet, bliver der ikke bare mørkt, der bliver helt sort. I lang tid sidder vi mørket. Lyden af dråber falder forskellige steder i rummet, ligesom tilfældigt, en dråbe mere…og så bliver der lys! Med ét fra kulsort til skærende kridthvidt! Det kan ikke være nogen helt tilfældig indvielse af Teater Sort-Hvid.

Sort-Hvid terminologien fortsætter på sin vis, her i skrivende stund, med en kø af paradokser for min oplevelse af VI ER VERDEN. Således at det som er hvidt, kunne lige så godt være sort og omvendt.

I instruktør Tue Bierings og scenograf Marie Rosendahl Chemnitz co-forestilling med S/H, udsættes vi for et omstillingsparat scenekunstnerisk eksperiment, hvor holdet, ifølge pressemeddelelsen, sammen undersøger ”empati”, ”fællesskab” og menneskers rummelighed. Men det er også et fagligt formeksperiment, så den faglige kritik kan affejes med: ”det er jo et eksperiment”.

Jeg skal have fokus på rum, på scenografisk formgivning, på billeder. Selvom om man aldrig helt kan skille de scenekunstneriske parametre ad, så er det i hvert fald helt umuligt i VI ER VERDEN. På publikumsrækkerne sidder jeg iblandt en større gruppe unge, måske et højskolehold, der griner pseudo-begejstret under det meste af forestillingen. Havde det ikke været for dem, havde forestillingen måske fået lov til at folde sig ud både for spillerne og for mig. I stedet oplevede jeg den som flad og ligegyldig og havde flere gange lyst til at udvandre. En del af publikum sivede da også i løbet af aftens tre timer lange eksperiment.

Intentionerne er gode nok; at ville finde empatien og rumligheden og manifestere, hvor umuligt det er i en verden fuld af larm. På den ene side er de gode intentioner, på den anden side er det som præmature skridt, der ikke fører til andet end lige-gyldig-heder. Deri ligger muligvis en pointe, hvor vi skal spejle os i vores ligegyldige pseudo-intellektuelle snik-snak. Men farlighed og suspense udebliver og VI ER VERDEN taber mig som publikum.

Som scenekunstnerisk formmæssigt eksperiment byder scenografi, lyd og lys ind med interessante løsninger. I disse tider, hvor kunsten udsættes for massive nedskæringer og ideologisk samfundsmæssig værdinedgørelse, er det interessant at undersøge, hvor de kunstneriske grænser befinder sig, hvor meget kan der skæres ind til benet, uden at vi mister fagligt fodfæste? Og skal scenekunsten mon miste fodfæstet, for ikke at miste sig selv?

De dramaturgiske parametre er i VI ER VERDEN på alle måder skrællet af. Scenografi, lys og lyd er en art anti-design og scenerne er på en form for de-konstruktivistisk færd med tilfældige principper. ” Ceci n’est pas une Decor” i alt dets paradoksalitet.

#VI ER VERDEN er præcis ligeså vigtig, som vi gør den til og berører utallige samtidige problematikker, der åbenbarer sig en form for evolutionært tilbageskridt.

Men jeg må ligesom helt selvom, hvad jeg tolker på. Jeg kan derfor godt være usikker på om holdet har valgt det spejl jeg ser ind i, eller om de vitterlig er ofre for debilitetens fremmedgørende fremdrift!

Bagefter går jeg hjemad igennem den brune Kødby hvor en dansende plastikpose over den brolagte gade, lige såvel som nøgne primater, der samler et ikeaskab, kunne være epilogen for aftenens forestilling.

 

 Sted SORT/HVID Staldgade 38, København V

Tid 29.04.2017 – 20.05.2017
TIR-FRE kl. 20.00 LØR kl. 17.00

 

Koncept, instruktion og scenografi TUE BIERING, MARIE ROSENDAHL CHEMNITZ
Medvirkende MARIA RICH, NICOLAI DAHL HAMILTON og PETER FLYVHOLM
Tekst HELE HOLDET
Lysdesign og afvikling ELKE LALEMAN
Lyddesign og afvikling DITLEV BRINTH
Scenemester MIKKEL MUNK IVERSEN
Dramaturg TANJA DIERS
Rekvisitør og forestillingsleder JOSEFINE ELSE LARSEN
Kostumier CAMILLA LIND
Systue SIRI JEPSEN og AMALIE AUNSBJERG
Masker ANNA LADAS
Instruktørassistent CECILIA LAMBERT
Scenografassistent DITTE MARIE LYNGE

BILLETTER teaterbilletter.dk / 33 12 58 14 / billetter@sort-hvid.dk.dk

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

FacebookTwitterLinkedInPinterestGoogle+EmailDelicious

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *