Tak Christine for din feed back.
Ja, vi har afgjort haft en forskellig oplevelse. Når det så er sagt, så kritiserer jeg ikke intentionen om at ville skabe en forestilling om et kulturmøde mellem det kinesiske og det danske. Min kritik går alene på den kunstneriske fremstilling.

I går var jeg inde at se “Det ligger godt i maven”, og her dagen efter ligger det stadig godt i maven.
Jeg synes stykket var både interessant og sjovt. Skuespillerne var dygtige og publikum blev inddraget lige tilpas, for sådan en som mig, der helst ikke sidder på forreste række af frygt for at blive hevet op på scenen, men samtidig også godt kan se at inddragelsen af publikum kan være en rigtig god måde at gøre fortællingen og oplevelsen mere nærværende.
Jeg forstår ikke kritikken af det dansk – kinesiske. Er det ikke i orden at lave stykker der handler om det, om forskelle på dansk og kinesisk? Og bringe viden om fx det syn kineserne – i hvert fald engang – havde på frihed og individ? Og netop uden at det bliver højtravende intellektuelt, synes jeg.
Når jeg bliver gjort opmærksom på at fx frihed og individ, kan opfattes anderledes end jeg selv er vant til, bliver jeg opmærksom på,at måder vi opfatter ting på, ikke er naturgivne, men menneskeskabte og dermed foranderlige. Så teaterstykket er netop ikke bare et integrations- stykke. Det hæver sig og giver mig mere med hjem end spørgsmålet om etnicitet.
Ikke alt var perfekt, der er plads til opstramning, men det ændrer ikke noget ved, at Jeg altså blev både oplyst og underholdt. Og jeg synes virkelig det var godt spillet!! Havde det ikke været det, ville de gode intensioner have været tabt på jorden. Så har vi mon set det samme stykke?